15/08/2011
Billige priser lokker os tit….. Det ved vi…. derfor findes der stadig tilbudskataloger på tryk. Men desværre oplever man tit at priserne ikke altid er så billige som man skulle tro. Det er et gammelkendt trick at butikkerne sætter en høj salgspris på f.eks. “vinter”produkter om sommeren og når man så når vinteren sættes priserne ned og man kan nu spare xxxx kr. på sine vinterprodukter. Men fordi prisen har været meget høj om sommeren hvor ingen alligevel køber produkterne, virker de ekstremt billige om vinteren uden rigtig at være det. Så tjek altid prisen på nettet. Der er mange sider der sammenligner priser på forskellige produkter. På den måde er du sikker på at få den bedste pris.
Den bedste pris er selvfølgelig den laveste pris. Men den laveste pris har du først fundet når du er kommet igennem hele købsprocessen på hjemmesiden og skal til at betale. Gebyrer for brug af betalingskort, høje fragtomkostninger, gebyrer for håndtering og meget mere kan gøre at det produkt du fandt meget billigt på deres forside er blevet ret dyrt når du først er kommet hele vejen igennem. Så husk at tjekke de samlede omkostninger inden du køber dine produkter.
Sidst men ikke mindst. Husk at tjekke, at den pris du har fået oplys ved køb, er den der er blevet trukket. Gem den bestillingskvittering du får online og tjek om prisen der passer med prisen på kvitteringen der kommer pr. e-mail og med det beløb der bliver trukket.
Jeg må indrømme at jeg syntes det er meget trist at vi ikke kan stole på de tilbud vi får ind ad døren. Jeg har selv lige købt en ny jakke. Jeg fik en nyhedsmail omkring en fødselsdagsfest i en butik og her var den pågældende jakke sat ned med næsten 1000 kr. Men da jeg købte den i butikken sparede jeg kun det halve, da deres førpris var noget lavere end oplyst i nyhedsbrevet og på deres hjemmeside. Skuffende syntes jeg